En 20-årig mand fra Gävle døde søndag aften efter at være blevet fundet stærkt nedkølet i en snedrive, og i Stjärnsund, to timers kørsel nord for Stockholm, døde en 61-årig mand under arbejde i skoven, skriver Aftonbladet.se.
Et kraftigt lavtryk har de sidste dage ligget over Sverige og har givet voldsomme snemængder og orkanagtige vindstød.
Skoler er lukket, flytrafikken er lammet, mange er uden elektricitet, og der meldes om hundredevis af trafikulykker.
I Arlanda-lufthavnen udenfor Stockholm er 25.000 rejsende strandet, fordi flyene ikke kan komme på vingerne.
Det voldsomme vintervejr har været værst i det nordlige og østlige Sverige. Nogle steder er der faldet en halv meter sne i løbet af få timer.