Daniel Westling beskrev i aftes sit liv med kronprinsesse Victoria som et eventyr. Men brudgommen tilføjede, at han hverken havde været en frø eller var blevet til en prins efter det første kys.
Og billederne og historien om det eventyrlige kongelige bryllup i Sverige er guf for de udenlandske medier.
Flere end 700 journalister var på plads i Stockholm, da kronprinsesse Victoria sagde ja til sin tidligere fitnesstræner, Daniel Westling.
Den tyske avis Stern kalder det "et bryllup, der virkelig gik direkte i hjertet."
På CNN blev festlighederne i Stockholm beskrevet som "et bryllup, der var en prinsesse værdig".
Britiske The Daily Telegraph udråber brylluppet til det største kongelige bryllup siden prins Charles giftede sig med Lady Diana.
Tre store internationale nyhedsburauer, Reuters, AFP og AP valgte dog at boykotte begivenheder i Stockholm i protest mod de restriktioner, de var blevet budt at Sveriges Television, der have rettighederne til tv-dækningen.