I en valgkamp er det almindeligt, at man udkæmper en kamp på ord. I går aftes var det i midlertidig helt anden og mere fysisk kamp, der foregik i Stockholms gader.
Den svenske politiker Fredrick Federley fra partiet Centrum blev ved 18-tiden onsdag aften overfaldet foran sit hjem i Stockholm. Vidner beskriver, hvordan fire hætteklædte mænd overfaldt politikeren og tildelte ham adskillelige slag og spark i ansigtet.
Federley, der offentligt har erklæret sin homoseksualitet, blev kørt på hospitalet, hvor lægerne kunne konstatere, at han havde pådraget sig en svær hjernerystelse samt en brækket næse.
Det voldsomme overfald får nu Fredrick Federley til at indstille sin valgkamp forud for søndagens valg.
Gerningsmændene er torsdag formiddag fortsat på fri fod, mens politikere fra alle partier fordømmer overfaldet.
Flere svenske medier spekulerer i, at hændelsen kan have relation til Federleys seksualitet, da han tidligere har været udsat for trusler på den baggrund.