I tirsdags forlod mor og datter et krisecenter for voldsramte kvinder. Det er sidste gang de blev set.
Malmø politi arbejder derfor nu ud fra en teori om, at de kan være blevet kidnappet. Det skriver Sydsvenskan.se.
Personalet på krisecenteret politianmeldte deres forsvinden, efter de ved en tolv-tiden tirsdag var gået ud for at handle og ikke vendte tilbage.
Malmø politi formoder, at det er kvindens eksmand, som står bag kidnapningen. Manden skulle angiveligt have adresse i Danmark.
"Vi mistænker, at det er hendes eksmand, som står bag deres forsvinden," siger Lennart Sverremo, fra Malmøpoliti.
Svensk politi har derfor bedt deres danske kollegaer om hjælp. Kvinden vil blive efterlyst internationalt.