Kommunerne skal spare omkring 7,5 milliarder i år. Det bliver lokalpolitikerne ikke populære af.

Hvad gør man så?
Man inddrager borgerne, så de er med til at tage ansvar for nedskæringer.

Over halvdelen af  landets kommuner har i år gjort noget særligt for at inddrage borgerne i at finde besparelser i budgetterne.

Det viser en ny undersøgelse fra Avisen.dk, der bygger på svar fra 45 ud af landets 98 kommunaldirektører.
Borgerinddragelsen spænder fra de traditionelle borgermøder til de mere alternative som Herning, der har tilbudt, at man kan ”lege byrådspolitiker på nettet” og bygge sit eget sparekatalog.

Lektor og kommunalforsker Roger Buch er ikke imponeret over kommunalpolitikernes iver efter at tage borgerne med på råd.

”På mange måder er det ikke reel brugerinddragelse, for det er et vedtaget faktum, at der skal skæres ned. Selve borgerinddragelsen er derfor ofte et spil Sorteper, hvor børn og unge prøver at skubbe Sorteper over på de ældre og omvendt og til sidst over på miljø, vejene eller kulturen,” siger Roger Buch.

Stor signalværdi i postkassen

Han mener, at det blandt andet er den pressede økonomi, der får kommunerne til at inddrage borgerne, fordi der simpelthen er brug for flere forslag til at spare. En anden grund er de nye storkommuners professionelle informationsafdelinger, der vil sende et signal om åbenhed med eksempelvis en internetpostkasse.

Ifølge rundspørgen er internetpostkasserne tæt på at fortrænge borgermøder som det mest populære tiltag. Det traditionelle borgermøde vil dog ikke uddø.

”Borgermøderne giver politikerne mulighed for at få deres budskaber ud i nyhedsstrømmen, når der kommer en journalist eller et tvhold fra TV2-regionen. Det er jo ikke de almindelige gennemsnitlige borgere, der møder op til et borgermøde,” siger Roger Buch.

Farligt at spørge borgerne

Skal kommunen nå ud til andre end Tordenskjolds soldater, kræver det en stor arbejdsindsats. Det påpeger lektor, ph.d. Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Det hævner sig, hvis man kun bruger borgerinddragelsen som pynt og PR.

”Man er forpligtet til at lytte, hvis man inddrager borgerne. Der er eksempler på, at processen har bragt borgerne sammen, og så er de klar til at kaste sig over kommunen i fællesskab bagefter, hvis de ikke er blevet hørt. Det er ikke ufarligt for politikerne,” advarer Kasper Møller Hansen.

Inspiration fra borgerne

I Århus har byrådet bedt om borgerforslag via sammenomaarhus.dk. Indtil videre er der kommet omkring 300 indlæg, og i næste uge er der borgermøde med ti forskellige workshops.
Borgmester Nicolai Wammen (S) afviser, at borgerinddragelsen handler om at få borgerne til at spille Sorteper.

"Byrådet har besluttet, at vi skal spare 350 millioner, og det er byrådet, der til sidst beslutter, hvad der skal spares på. Men vi er sikre på, at vi og embedsmændene kan få spændende inspiration fra borgere og kommunalt ansatte," siger Nicolai Wammen.