Skyldig i vold.
30 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste.
Sådan lød dommen fra Retten i Horsens over den 26-årige forsvarsspiller Nabil Aslam fra AC Horsens.
Det var en tilståelsessag, da Nabil Aslam havde erkendt, at han slog en ung mand i hovedet med et knytnævslag den 5. juni i år. Præcis den aften, hvor hele Horsens truppen var i byen for at fejre oprykningen til superligaen.
AC Horsens spilleren forsvarede sig i retten med, at han handlede i selvforsvar, fordi han følte sig truet. Offeret viftede - ifølge Nabil Aslam - ud efter ham med en skruetrækker.
Martin Spelmann, en anden AC Horsens spiller, var også sigtet, fordi han angiveligt tog kvælertag på offeret. Men han blev frifundet, fordi anklageren ikke havde tilstrækkelige beviser mod ham.