Lynet der slog ned i fodboldspilleren Jonathan Richter risikerer at sætte en stopper for weekendens kamp i superligaen mellem AaB og FC Nordsjælland.
Richter er i svag bedring, mens han tilstand er fortsat kritisk, og hans klub har af samme grund svært ved at fokusere på fodbold.
"Når vi nærmer os kampen, vil vi beslutte, hvad der skal ske. Lige nu er det ikke noget, vi har fokus på. Men man kunne godt forestille sig, at vi ville spille kampen for Jonathan," siger FCN's klubejer Allan K. Petersen til Nordjyske.
DBU erklærer sig parat til at acceptere en eventuel aflysning af kampen.
"Jeg kan ikke forestille mig andet end vi vil se positivt på det, hvis de ønsker at aflyse," siger Henrik Jensen fra DBU's turneringsudvalg.
Hvidovre Fodbold er på baggrund af ulykken i mandagens træningskamp ved at undersøge, om Hvidovre Stadion er et særligt udsat sted at spille under tordenvejr.