Kødskandalekæden SuperBest har fundet den nye kurs. Kobe-kød er svaret.
Det japanske gourmet-kød fra wagyu-kvæget koster kassen, og det menes, at en enkelt bøf kommer til at stå i 200-400 kroner hos SuperBest.
I første omgang er det SuperBest i Hadsten, som vil lange kobe-kød over disken. Det skriver Randers Amtsavis.
Wagyu-kvæg har et liv, der vil gøre mange mennesker misundelige. I hvert fald indtil de slagtes.
Køerne får massage og øl for at give en ganske særlig mørhed samt ekstra smag på grund af et fremragende fedtlag.
Kobe-kød er opkaldt efter byen Kobe i Japan; én af de virkeligt spektakulære gastronomibyer i landet mod øst. Og det japanske køkken er i den grad mere end blot sushi.