De norske sundhedsmyndigheder brugte sidste år 7,7 millioner kroner på en kampagne for at få nordmændene til at drikke mindre alkohol.
Men bare to måneder tidligere drak 39 topfolk fra selv samme myndigheder 40 flasker vin for i alt 29.000 norske kroner under et arrangement i Oslo. Det skriver Bergens Tidende.
Ifølge avisen drak embedsmændene i løbet af aftenen otte flasker Loimer, otte flasker Sartarelli, otte flasker Cava Brut Natura, ni flasker rødvin og syv flasker BA. Kracher.
Den ansvarlige i det norske Helse- og Omsorgsdepartement (HOD), Bjørn-Inge Larsen, siger, hun vil indføre nye regler for, hvor meget alkohol der kan serveres ved sådanne arrangementer.
”Det er for meget for et arrangement i regi af HOD,” siger hun til Bergens Tidende.
Kilde: Bergens Tidende