"Hvis de vil give os hjælp, så kan de efterlade det i vores havne eller lufthavne," sagde Sudans præsident i dag.
Han henviser til de mange internationale hjælpeorganisationer, der blandt andet er i det afrikanske lands Darfur-provins.
Præsidenten vil nemlig ikke længere have organisationer som 'Læger Uden Grænser' og 'Red Barnet' inden for sit lands grænser. Derimod skal de forlade landet inden for et år. Det skriver BBC.
"Lad i stedet nationale organisationer hjælpe vores egne borgere," sagde al-Bashir.
For nylig udstedte FN's internationale straffedomstol, ICC, en arrestordre imod Omar al-Bashir, hvor de anklager ham for krigsforbrydelser i Darfur.
Det reagerede han kraftigt på ved blandt andet at smide 13 internationale ngo'ere ud af landet og dermed stoppe deres arbejde.
Nu vil han sende resten af ngo'ere samme vej, fordi han mener, at de spionere for ICC.
Præsidenten har også fået lukket tre lokale ngo'ere, blandt andre den største lokale organisation, der arbejder i Darfur-provinsen.