Politielever på arbejde skal betale SU'en tilbage. Det er resultatet af det seneste politiforlig, som er indgået af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance.
Flere partier bag politiforliget frygter nu pludselig, at ordningen kan give bagslag. I dag får man som politielev fuld løn fra første dag. Den er på godt 23.000 kroner om måneden, og det uanset om man er på skole eller i praktik på en politistation. Men fra årsskiftet ryger politiuddannelsen ind under SU-systemet.
"Det kommer til at give nogle problemer, når vi pludselig skal bruge mange betjente på gaden i forbindelse med topmøder og andet, der kræver en stor politiindsats. For de politielever, der er på skole, har ikke længere nogen grund til at tage vagter," lyder vurderingen fra retsordfører Tom Behnke (K).
Det kommer nemlig til at koste politileverne deres SU, hvis de tjener for mange penge ved at udføre politiarbejde. For så skal SU'en betales tilbage på samme vilkår som for andre studerende på SU. Dermed ryger incitamentet til at trække i uniformen, når der er behov for det.
"Som det er i dag, er politielever ansat af staten fra første dag på skolen, og vi kan disponere over eleverne til politiarbejde i det omfang, der er brug for det. Ved COP15 var der brug for alle mand, og jeg frygter, det bliver umuligt at få eleverne til at tage ekstravagter, når de så skal betale det hele tilbage i SU," forklarer formand for Politiforbundet, Peter Ibsen.
Også i SF er man bange for, at SU'ens indtjeningsbegrænsninger kan betyde manglende lyst til at arbejde for korpset under uddannelsen.
"Det er jo ikke meningen, at politielever skal til at aflevere deres SU, når vi beder dem trække i uniformen og hjælpe til. Det skal vi helt klart have fundet en løsning på," siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen Denhardt.
I dag er politiuddannelsen sat sådan sammen, at alle eleverne skal stå til rådighed, uanset om de er på skole eller i praktik. Med overgangen til SU-systemet er de dog ikke længere ansatte af staten, men i stedet almindelige studerende. Og så kan politicheferne ikke bare disponere frit over elevernes tid, men skal pænt spørge, om de har lyst til at hjælpe.
Tilbagebetaling af SU er dog ikke det eneste store problem ved den nye aftale. Politiet har hele tiden forsøgt at rekruttere elever fra så mange forskellige baggrunde som muligt; også gerne de lidt ældre, der har erhvervserfaring.
"Vi risikerer, at politiet holder op med at afspejle et bredt udsnit af befolkningen. Hvis man eksempelvis har etableret familie og bosat sig et stykke væk fra hovedstaden, vil det være meget vanskeligt økonomisk at få råd til at gennemføre uddannelsen på SU," slår Peter Ibsen fast.
Der er nemlig kun én politiskole, og den ligger i Brøndby ved København. Her skal eleverne være 18 måneder i træk. Det er det halve af deres uddannelsestid på tre år, og der stilles ikke bolig til rådighed.
Normalt indgår Folketingets partier politiforlig for fire år ad gangen, men denne aftale strækker sig kun over ét år. Og det glæder Tom Behnke.
"Der er lavet en aftale, og så er vi nødt til at stå ved den. Men det er godt, at denne aftale kun er på ét år, for så kan vi forhåbentlig nå at lave det om, inden SU-systemet skævvrider politikorpsets sammensætning og rammer vores beredskab," lyder det fra den konservative retsordfører.
Staten forventer at kunne spare cirka 48 millioner kroner om året ved at sætte politieleverne på SU i stedet for elevløn.