Der er syv forskellige fakulteter på Aarhus Universitet, og der er stor forskel på, hvor meget tid de studerende ved hvert af dem bruger på at sidde til forelæsninger og hænge ind over studiebøger.

Det viser en ny rundspørge om de studerendes studiemiljø på Aarhus Universitet, som 8.500 studerende har svaret på.

Størst forskel er der mellem de studerende på Det Humanistiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Mens blandt andet de fremtidige læger bruger 34,5 timer om ugen på at lære om anatomi og andet godt, bruger de studerende ved Humaniora kun 24,5 timer om ugen på at beskæftige sig med Klaus Rifbjerg og Nietzsche. En forskel på 10 timer.

Humaniora ikke dovne

Uanset typen af fakultet bruger de studerende cirka 16 timer på at læse op derhjemme. Derfor er årsagen til den store forskel mellem fakulteterne i høj grad, hvor mange undervisningstimer de har.

Studenterrådet afviser, at fakulteter med få timer blot kan give de studerende mere læsestof.

- Det giver ikke mening at læse meget mere, end de gør i forvejen. Hovedet ikke klare mere, og de får ikke noget ud af de ekstra timer, siger uddannelsespolitisk ordfører i Studenterrådet Svend Dyrholm.

Undervisning udvikles

Hos universitetsledelsen ser prorektor Nina Smith gerne, at der er mere lighed mellem antallet af arbejdstimer på fakulteterne.

- Man skal ikke tænke for firkantet, men jeg mener helt klart, at det ville være ønskeligt, hvis eksempelvis de studerende på Humaniora brugte mere tid, end de bruger nu, siger Nina Smith.

Ifølge hende er problemet, at uddannelser som dem på Humaniora primært baserer sig på få, store forelæsninger, der ikke motiverer de studerende.

Hun ser gerne mere undervisning i små hold, som det sker på sundhedsvidenskab og andre fakulteter, hvor de studerende bruger flere timer på studiet. Men det koster.

- Vi kan gøre meget på universitetet for at motivere de studerende yderligere, men den her undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem penge per studerende og aktivitet. Uddannelserne med flest penge per studerende har de mest aktive studerende. Så det handler også om fornuftig finansiering, siger Nina Smith.

Ingen penge på vej

På Christiansborg har forskningsordfører Rikke Hvilshøj (V) dog ikke tænkt sig at sende penge på baggrund af undersøgelsen:

- Det koster bare mere at uddanne en læge end en cand.mag. Jeg synes, vi skal koncentrere os om, hvad der kommer ud i den anden ende, og der er niveauet tilfredsstillende, siger hun.