Efter det er kommet frem, at den Oscar-vindende Sandra Bullock's mand Jesse James har været hende utro, har de angrende elskerinder meldt sig på banen med undskyldninger.
For to uger siden var det den overtatoverede og storbarmede Michelle 'Bombshell' McGee, der var ude med en offentlig undskyldning til skuespillerinden.
Nu har stripperen Melissa Smith fulgt trop med en fax til Bullocks manager.
"Jeg ved, at denne besked højst sandsynligt ikke vil blive besvaret, men jeg vil have, du skal vide, at jeg er ked af enhver smerte, jeg har forvoldt dig," siger hun til MSNBC.
Og den får ikke for lidt, når stripperen skal overbevise den forurettede om sin anger.
"Jeg kompromitterede min etiske overbevisning ved flere lejligheder, og som et resultat deraf, vil jeg aldrig tilgive mig selv," lyder det fra en tydeligt plaget Melissa Smith.