Godt nyt til 60 strandede danskere i Egypten, deres familier og arbejdsgivere.
Sas melder om et ekstra fly fra Kairo til København, som lander 14.45 mandag.
Udsigten til lange svedige dage i Kairo lufthavn er dermed aflyst.
"Det er meget glædeligt, at Egyp Air har oplyst os om, at de har sat en ekstra afgang ind, så de strandede danskere kan komme hjem allerede i dag," siger kommunikationskonsulent i Sas Anne Mette Philipsen til Newspaq.
Danskerne kom i klemme, da flere rejsebureauer kaldte deres rejsende hjem på grund af uroligheder.
Uroligheder der gør, at Sas ikke vil garanterer 100 procent for hjemkomsten mandag.
"Alt tyder på at de kommer hjem i eftermiddag, men på grund af situationen i Kairo, så kan der jo ske noget uventet," fortæller hun.
Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle unødvendige rejser til Egypten, og mange rejseselskaber har enten kaldt folk hjem eller nægtet at indfri allerede købte billetter.