Der var på intet tidspunkt spænding om udfaldet i den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Portugal i aftes.
De danske håndboldkvinder havde ventet mere modstand fra portugiserne, men kampen blev let "walk over" for Pytlicks team.
Danskerne kom godt fra start og holdt hele kampen igennem modstanderen på afstand. Og afstanden blev bare større og større.
Fra 6-2 over 16-10 til 36-20, inden kampen blev fløjtet af ved resultatet 38-21.
Med 17 mål i overskud inden kampen på lørdag i Århus, så kan det næppe gå galt for håndboldkvinderne. Deres deltagelse ved VM i Kina i december ser ud til at være sikret med storsejren i aften.