Spændingerne mellem vestlige interesser imod Indien og en stribe udviklingslande, som de er talsmand for, kan medføre intet mindre end sammenbrud for WTO, FN's Verdens Handelsorganisation.
Kampestenen i maskineriet er Indiens ufravigelige løfter til sin enorme fattige befolkning om at ville subsidiere priserne på madvarer, så alle har råd til livgivende måltider. Andre fattige lande har samme ønsker om at kunne sikre deres befolkning mad til rimelige priser.
Forhandlingerne indledes i morgen tirsdag i Bali og skal forsøge at puste liv i den såkaldte DOHA-runde, der har været seriøst og uigenkaldeligt grundstødt siden 2001 trods adskillige redningsforsøg.
Kompliceret
Imod denne holdning står frihandelsinteresser, idet subsidier fordrejer den fri prisdannelse på varer; herunder mad. Madstøtte hænger sammen med en stribe andre emner som landbrugspolitik og særlige forhold for verdens fattige lande. Indien ønsker således en balanceret aftale, som det beskriver i India Times.
Der blev indgåen en handelsaftale om landbrugsvarer i 1994, og verdens fattige lande mener den dag i dag, at den favoriserer de rige nationer. Dengang blev man enige om, at landbrugssubsidier ikke kunne overstige 10 procent. WTO tilbyder en midlertidig dispensationsordning, men Indien og de medfølgende G-33 lande vil have faste aftaler.
Poker for nationer
Der er virkelig lagt op til højt spil. Kommer verdenssamfundet på 195 medlemslande ikke op med en aftale fredag kan man godt vinke farvel til WTO som en betydende faktor i international handel. En række lande med USA i spidsen arbejder ihærdigt på at gennemføre lokale aftaler (som med EU), der udelader alle andre.
Generaldirektøren for WTO, Roberto Azevedo, har gentagne gange udtalt, at teksten til en aftale skulle være færdig inden møderne i Bali indledes tirsdag, skriver Reuters. Det er så langt fra sket. Og allerede før Bali indledes er forhandlingerne om teknologihandel brudt sammen.
Kina, storproducent af teknologi, ville have for mange særregler. Roberto Azevedo tror og drømmer stadig om en eller anden form for løsning i sidste øjeblik. Om ikke andet så bare en løsning på mere smidige toldprocedurer mellem lande.
Fordele
Internationale medier fastholder, at verdens fattigste lande vil nyde særligt godt af friere handel og der citeres astronomiske beløb som en billion dollars på positivsiden for verdenssamfundet. Men bureaukrati er en særlig færdighed i fattige lande og afskaffes ikke let.
Det er ikke fordi, der er dårlig vilje til at indgå en aftale i DOHA-runden; blot vil alle helst have deres ønsker opfyldt, så de kan gå hjem og fortælle deers befolkninger, at de har været gode. Over 100, mest fattige, har udtrykt ønske om at få en eller anden aftale.
På god diplomatisk vis cirkulerer muligheden for at vedtage en 4 år lang dispensation og udskyde den store diskussion til senere; alt løse problemerne med landbrugsstøtten i sær i Indien midlertidigt. Parlamentet i Delhi gav i sidste uge tilladelse hertil.
Et eller andet sted skal det lande, fordi Indien agter at give næsten gratis mad til millioner af borgere (opgjort tyil 70 procent). Gør regeringen det, står Indien til gigantiske bøder fra WTO. Så enten lander det på noget acceptabelt og ikke-radikalt eller WTO kan "lukke."