Op imod 10.000 aflyste indenrigs- og udenrigs flyafgange tirsdag og onsdag.
Det er ifølge Flightaware.com konsekvenserne af den voldsomme vinterstorm, der raser i USA i øjeblikket.
Lufthavnene i Dallas og Chicago blev tirsdag lukket i længere tid, mens også mange af flyene i New Yorks lufthavne måtte blive på jorden.
Selvom lufthavnene ved den seneste opdatering var genåbnet, var der mange af flyene, der ikke kunne komme i luften. Det skyldes, at voldsomme vindstød gør det for farligt at sende personale op for at afise flyvemaskinerne.
CNN fortæller, at op imod 100.000 millioner amerikanere mærker effekterne af den hidsige vinterstorm, der sender sne ud over landet med en så voldsom kraft, at det føles som om den flyver vandret. Træer, fly og elledninger er blevet belagt af et tykt islag.
Det frygtes, at det voldsomme vejr og den isramte flytrafik vil forhindre tusindvis af fans i at komme til Texas, der i weekenden lægger stadion til årets største amerikanske sportsbegivenhed, Super Bowl.
Kilder: FlightAware og CNN