På alle hverdage i denne uge vil Storebæltsbroen kortvarigt være lukket for al biltrafik.
Lukningerne ventes at vare i omkring 30 minutter i tidsrummet mellem klokken 05.30 og 06.15 og igen om aftenen mellem klokken 19.00 og 20.00.
Det skriver Sund & Bælt på sin hjemmeside.
Lukningerne skyldes, at der lægges ny asfalt i nødsporet og i højre spor i begge retninger på højbroen.
Det arbejde foregår primært om aftenen og natten, hvor trafikken omlægges til dobbeltrettet i den vejbane, hvor asfalteringsarbejdet ikke foregår.
I tidsrummet, hvor arbejdet pågår, vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen, og det vil ikke være tilladt at overhale på broen.
Brolukningerne sker, når trafikken skal omlægges tidligt om morgenen og om aftenen.
Arbejdet på broen har stået på siden 18. september.
Den asfalt, der lægges på Sprogø-delen af broen er klimavenligt, mens en mere traditionel type af asfalt bliver lagt på den østlige del af broen.
Konstruktionen af broen gør det umuligt at bruge den klimavenlige asfalttype på hele broen.
Sund & Bælt oplyser dog, at asfaltens slidlag reducerer friktionen fra køretøjerne på broen, og at det vil reducere brændstofforbruget.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.