Både Store A og KM - er blevet frikendt i den meget omtalte lejemordsag.
Dermed har anklageren ikke kunnet overbevise retten og nævningene om, at den 35-årige Store A via sin 42-årige mellemmand KM, planlagde og derefter bestilte fem lejemord hos nogle polakker.
Lejemordene skulle udføres i København på rivaliserende kriminelle. Lejemordene blev dog aldrig udført, inden politiet greb ind.
Store A beskrives af politiet, som en ledende skikkelse i det kriminelle miljø omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København.
Store A har forklaret, at han bare ville have polakkerne til at sælge nogle stjålne biler for sig. Han slipper derfor ikke helt for straf, fordi han har erkendt vold og afpresning. Strafudmålingen er endnu ikke afgjort.