Særligt begavede elever mangler udforinger i folkeskolen.
Det har man taget konsekvensen af i Esbjerg. Her oprettede man i august 2009 en særlig Da Vinci-linje for særligt begavede elever på én af byens folkeskoler, og interessen er stærkt stigende.
Det siger skoleinspektør på Blåbjerggårdskolen, Laust Poulsen.
"Vi har fået 59 tilmeldinger til det kommende skoleår. Interessen er meget stor, og eleverne kommer langvejs fra. Nogle står op klokken halv seks om morgenen og tager færge, tog og bus for at komme frem," siger han.
Da Vinci Linjen har lige nu 86 elever fordelt på 7., 8. og 9. årgang. Til næste år kommer tallet op på godt 125.
Populariteten betyder, at skolen må oprette venteliste til linjens 7. årgang.
"Jeg har modtaget 36 tilmeldinger til 7. klasse og de kan ikke være i en klasse," siger Laust Poulsen, der skal have byrådets tilladelse, hvis han skal oprette endnu en 7. klasse.
Da Vinci Linjen på Blåbjerggårdskolen dækker et behov, som folkeskolen ikke har haft meget fokus på, nemlig de velbegavede elever.
"Vi har altid interesseret os for børn, der er marginaliserede. I forvejen har vi en afdeling for ADHD-elever. Og så blev vi opmærksomme på, at vi også har nogle højtbegavede elever, som også kan være i vanskeligheder, fordi de har det socialt dårligt," siger skoleinspektøren.
Det skete dog under megen skrig og skrål, understreger Laust Poulsen.
"Man må gerne lave eliteidrætsklasser og klasser for dygtige sangere og musikere, men ingen har turde lave en klasse, hvor det var det intellektuelle, der var i højsædet," siger han.
I Danmarks Lærerforening er man som udgangspunkt imod særlige klasser til de dygtigste elever.
"Jeg tror ikke, at vi skal lave særlig undervisning for forskellige grupper af elever. Det, der giver den bedste undervisning, er velkvalificerede lærere, og vi ved, at en linjefagsuddannet lærer kan udfordre alle elever i det fag, de har linjefag i, både de hurtigtlærende elever og de lidt langsommere elever," siger næstformand Dorte Lange.
Det holdning er skolelederen for Da Vinci-linjen i Esbjerg ikke enig i.
"Hvis ikke folkeskolen har et tilbud til de dygtigste elever, så bliver de tvunget til at gå på privatskole og efterskole, og så er de definitivt tabt for folkeskolen. Vi kan kun bevare folkeskolen, hvis vi har mange forskellige farver på paletten," siger Laust Poulsen.
I foreningen Gifted Children, der repræsenterer 1.000 højtbegavede børn og deres familier, ser man både fordele og ulemper ved særlige eliteklasser.
"Umiddelbart vil det være rart, hvis børnene bare kan være almindeligt integreret i klassen. Folkeskolen burde kunne rumme højtbegavede børn. Men der er stadig behov for særlige tiltag og særlige skoler," siger foreningens formand, Anne Maaløe.
Hun mener, at janteloven fortsat stortrives i skolen og i samfundet.
"Mange bliver mødt med udtrykket: Det er bare jer som forældre der vil pace jeres børn," siger Anne Maaløe.