Mange bilister og andre rejsende er fredag blevet afvist, da de ville ud at sejle mellem Hundested og Rørvig.
Årsagen er, at den ene færge er taget ud af drift efter et indgreb fra Søfartsstyrelsen. Færgen sejlede ind i kajen i Rørvig, oplyser TV2 Lorry.
Da færgen M/F "Isefjord" ved 13-tiden ramte et fenderværk ved kajen, kom en ældre kvinde til skade. Hun mistede balancen og slog hovedet. Desuden kørte en bil ind i en anden bil på grund af uheldet, oplyser rederiets overfartschef til TV2 Lorry.
- Det kunne ikke ske på et dårligere tidspunkt. Vi har været nødsaget til at sende en masse biler væk, og der er ret stor kø på begge sider af fjorden, siger Bo Andersen fra Hundested-Rørvig Færgefart.
Rederiet besejler ruten med to færger. I denne tid, hvor regeringen har gjort det gratis for gående og cyklister at tage en færge, er rejsen blevet endnu mere populær.
"Isefjord" skal efterses af Søfartsstyrelsen, før den atter må stævne ud på ruten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.