I nat blev 22 afviste irakiske asylansøgere sat på et fly fra Odense Lufthavn og tvangshjemsendt til Irak.
Foreningen Kirkeasyl havde varslet demonstrationer mod tvangshjemsendelserne. Men politiet fik listet irakerne ud af landet, uden de store sværdsalg med demonstranter.
Kirkeasyl er dog ikke færdig med at kæmpe. I aften holder foreningen en stor demonstration, der starter foran Integrationsministeriet kl. 18.30. Herfra vil de gå i optog til Brorsons Kirke, hvor de vil tænde lys og der vil være taler og musik.
"Vi vil minde Birthe Rønn Hornbech om, at det først og fremmest er hende, som har svigtet i denne sag. Hun kunne fra dag et som Integrationsminister have givet irakerne humanitært ophold, indenfor den gældende lovgivning," skriver foreningen på sin hjemmeside kirkeasyl.dk.
Foreningen opfordrer ligeledes til demonstrationer i flere af landets store byer. Derfor håber foreningen på at andre vil vise sin protest mod tvangshjemsendelserne i Svendborg, Odense, Århus og Aalborg.