Politisk usikkerhed om den rumænske støtteordning til vindkraft har været tæt på at slå benene væk under det danske vindmølleselskab Global Wind Power - en af Vestas' største kunder.
Det skriver Energiwatch.dk.
Selskabet, som projektudvikler og opsætter vindmølleparker, er ifølge Børsen nu på vej ud af sine to rumænske projekter på sammenlagt 164 megawatt.
- Vi er hårdt ramt i Rumænien, fortæller direktør og hovedejer i Global Wind Power, Henrik Amby, til Børsen og fortsætter:
- Vi har sammenlagt tabt nærved fem millioner euro, og vi har spildt op til tre års arbejde, siger han.
Selskabet, som har hovedsæde i Thisted, har dog formået at skaffe ny kapital, blandt andet ved at Henrik Amby selv har solgt ud af sin ejerandel af selskabet.
Ifølge Energiwatch.dk har selskabet haft et tumultarisk 2013 med adskillige udskiftninger på chefgangen og fyringer af 30 ud af selskabets 70 ansatte.
Newspaq