Danmark giver ikke i nærheden af de bødestraffe til virksomheder for brud på arbejdsmiljøloven, som man gør i for eksempel Sverige og Norge.
Bøder er den ultimative straf til virksomheder for farlige forhold, der sætter arbejdernes liv og helbred i fare.
I 2015 og 2016 har 30 virksomheder i Sverige fået bøder på over 300.000 danske kroner, viser en aktindsigt hos det, der i Sverige svarer til Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljöverket.
Til sammenligning har kun én dansk virksomhed fået en bøde på over 300.000 kroner på over fire år.
Det viser en gennemgang af de i alt 1.627 bødeforlæg fra Arbejdstilsynet og landets politikredse fra 2013 til 2016, som Avisen.dk har fået aktindsigt i.
Den største danske bøde på 310.000 kroner er givet til industrivirksomheden Glud & Marstrand for to alvorlige ulykker med få måneders mellemrum, hvor en ansat mistede en del af sin ene finger, og en anden fik rykket to fingre af og stadigvæk lever med mange smerter i dag.
På fire år spænder de allerstørste bøder til virksomheder for brud på arbejdsmiljølove fra 210.000 kroner til 310.000 kroner i Danmark.
I mange tilfælde gemmer der sig bag bøderne alvorlige ulykker eller en stor risiko for at komme til skade.
Det ærgrer arbejdsmiljøordfører i Enhedslisten, Christian Juhl, at bøderne ikke er større.
- Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har de samme bødeniveauer som i Sverige og Norge. Hvis du er groft uforsvarlig i trafikken, kan du miste dit kørekort, og hvis du er groft uforsvarlig som arbejdsgiver, bør du også have risiko for at miste din ret til at drive virksomhed og som minimum at skulle betale en meget høj bøde, siger Christian Juhl til Avisen.dk.
- Når jeg ser Avisen.dk's liste over de største bøder, bekræfter den mig bare i, at man højst kan straffes med symbolske beløb, når man udsætter sine medarbejdere for fare, siger han.
Kan få millionbøder i Norge og Sverige
Mens bøderne højst kan blive et par hundrede tusinde kroner i Danmark, risikerer arbejdsgivere i vores nabolande at få millionbøder for dødsulykker og overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
I Norge har en virksomhed i 2015 fået en bøde på 8,5 millioner danske kroner efter en dødsulykke i en mine. Selskaber i Sverige kan sagsøges for at medvirke til en andens skade eller død, hvilket kan give en bøde på op til 10 millioner svenske kroner.
At Sverige er langt hurtigere på aftrækkeren med de bøder, der tæller hundrede tusindvis af kroner, hænger sammen med, at det svenske arbejdstilsyn siden 2014 har fået udvidede muligheder for at give virksomheder såkaldte sanktions-afgifter.
Ligesom i Danmark gives bøderne efter, hvor alvorlig overtrædelsen er, og hvor mange ansatte en virksomhed har.
Bøden til arbejdsgiveren fastsættes både efter:
- Hvor alvorlig overtrædelsen er
- Antal ansatte i virksomheden
Herunder ses den normale variation i bødetakster.
0 - 9 ansatte: 20.000 kr. – 110.000 kr.
10 - 34 ansatte: 20.000 kr. – 165.000 kr.
35 – 99 ansatte: 20.000 kr. – 192.500 kr.
100 eller flere ansatte: 20.000 kr. – 220.000 kr.
Note:
Først fastsættes en grundbøde på enten 20.000 eller 40.000 kroner afhængigt af, hvor alvorlig overtrædelsen er. En række forhold kan herefter øge bødens samlede størrelse, ved at der lægges et ekstra beløb oveni pr. skærpede og særligt skærpende omstændighed.
Kilde: Arbejdstilsynet
UDVID 
Ifølge Ole Gunni Busck, der forsker i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, tager Danmark helt grundlæggende et alt for stort hensyn til virksomhedernes økonomi, når man skal straffe overtrædelser.
- Jeg synes, at bøderne er urimeligt lave, og det virker decideret latterligt, at særligt store virksomheder bare skal af med håndører. Der er alt for store økonomiske hensyn til virksomhederne indbygget i arbejdsmiljøloven, og det er formentlig også det, der afspejler sig i bødestørrelsen, mener Ole Gunni Busck.
I Dansk Arbejdsgiverforening er man ikke så optaget af bøder.
- Bøder er bagudrettede og er i vores øjne ikke det rette instrument for at skabe et sundere og sikrere arbejdsmiljø. Det helt afgørende er den forebyggende indsats, hvor vi har brug for en kulturændring, så ledere og medarbejdere i samarbejde prioriterer arbejdsmiljøet højere. Der, hvor vi lykkes, er arbejdsmiljøet blevet en fælles dagsorden,siger arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund.
Ikke kun størrelse
Kortlægningen af bøder til virksomheder overrasker imidlertid ikke kun i forhold til beløbsstørrelse.
Ulrik Spannow er ekspert i arbejdsmiljø inden for byggeriet og arbejder for fagbevægelsens paraplyorganisation inden for byggebranchen, BAT-Kartellet. Han undrer sig helt grundlæggende over antallet af bøder de seneste fire år.
- Det er bemærkelsesværdigt, hvor få bøder der bliver uddelt, i betragtning af antallet af påbud og forbud, som Arbejdstilsynet udsteder, siger Ulrik Spannow.
Arbejdstilsynet udsteder løbende påbud til en lang række virksomheder om at få bragt sikkerheden i orden. I nogle tilfælde er arbejdet så farligt, at tilsynet nedlægger et forbud mod arbejdet. For eksempel hvis et stillads er sat helt forkert op.
Katrine Wied Christensen, chef for Arbejdstilsynets kontor vedrørende social dumping, byggeri og teknik, skriver i en mail til Avisen.dk:
- Det er rigtigt, at ikke alle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen udløser en bøde. Det er en betingelse, at overtrædelsen er omfattet af Arbejdstilsynets praksis om straffesager, som praksis er beskrevet i bemærkningerne til arbejdsmiljøloven.
Per 1. januar 2016 blev det indført, at bøden skal forhøjes, når der foreligger skærpende og - eller - særligt skærpende omstændigheder.
En skærpende omstændighed kan for eksempel være, at der er sket skade på liv eller helbred.
En særligt skærpende omstændighed kan for eksempel være, at den pågældende arbejdsgiver inden for 4 år tidligere er blevet straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Kilde: Arbejdstilsynet.
UDVID