Computerprogrammer kan udrette magi.
Det afslører iWanex Studio, der har lagt billeder ud på nettet af de ellers så perfekte Hollywood-stjerner. Her kan almindelige mennesker så se, hvordan stjernerne ser ud før og efter, billederne er blevet retoucheret i et digitalt fotobehandlingsprogram.
Skuespillerinden Naomi Watts har fregner, mens popsilden Beyoncé har en smule løs hud på maven. Flere af de kvindelige stjerner har fået hævet brysterne en anelse eller suget maverne lidt tyndere, som for eksempel Desperat Housewives-skuespilleren Eva Longoria. Cameron Diaz viser gladeligt maven frem i en bluse, der stumper. Men på det retoucherede billede er det ikke noget problem, da huden er blevet gjort glat og pæn.
De mandlige stjerner som for eksempel Justin Timberlake har sørget for, at huden ser en smule glattere og pænere ud.
Den danske skuespillerinde Connie Nielsen afslører sin naturlige skønhed. Som den eneste er hun ligefrem smukkere på det billede, der ikke er blevet digitalt behandlet.
Se billederne her: