På TV 2 består Blekingegadebanden blandt andet af Nikolaj Coster Waldau og Thure Lindhardt. Det er lykkedes tv-stationen at hyre nogle af landets bedste skuespillere til sin store satsning. Det skriver B.T.
Historien om Blekingegadebanden har fascineret hele befolkningen, og det er derfor også ganske naturligt, at tv-stationen vil satse på en tv-serie om Danmarks største kriminalsag.
Derfor er det måske også naturligt, at flere af landets aller skarpeste karakterskuespillere har sagt ja til at medvirke.
Thure Lindhardt, som for tiden er aktuel i den amerikanske storfilm 'Engle og Dæmoner' skal i den danske tv-serie spille at af bandens medlemmer, det skal Nikolaj Coster Waldau også.
På den anden side af loven, som henholdsvis PET-Chef og politibetjent, kan seerne opleve Jens Albinus og Ulrich Thomsen.
Hele tv-produktionen forventes at komme til at koste i omegnen af 40 millioner kroner. Det forlyder endnu ikke, præcis hvornår de danske tv-seere kan læse sig tilbage og nyde den autentiske spændingsserie.