Anne Hathaway tabte over 11 kilo og var tæt på at falde om under optagelserne til filmen 'Les Miserables'.
Det fortæller den 30-årige amerikanske skuespillerinde selv til avisen Metro ifølge femalefirst.co.uk.
- Jeg troede ikke, at jeg ville være i stand til at fortsætte uden at bryde sammen. Men jeg var nødt til at se døende ud, fortæller Hathaway selv til Metro.
Forud for optagelserne levede skuespillerinden på en stram diæt bestående af havregrød, fordi hun skulle tabe sig i forbindelse med filmrollen som Fatine i 'Les Miserables'.
Hathaway advarer fans om at kopiere den strenge diæt, selv om hun fortæller, at hun godt kan forstå, hvis unge bliver fristede til at følge hendes eksempel:
- Som teenager ville jeg have gjort alt det, som en skuespillerinde, jeg var vild med, gjorde, hvis det kunne gøre mig tynd, siger hun til Metro.
Anne Hathaway modtog en Golden Globe-pris for 'bedste kvindelige birolle' for sin præstation i filmen 'Les Miserables'.
Kilde: Femalefirst.co.uk