Syfilis blev i mange år betragtet som nærmest ikke-eksisterende i Grønland, men det er der lavet om på.
Ifølge Sermitsiaq.AG er kønssygdommen i fremmarch i landet, og derfor opfordres alle, der tror, at de kan være smittet, til at lade sig teste.
Det er regionssygehuset i Sisimiut, der ligger på vestkysten, som kommer med opfordringen.
Den gælder alle grønlændere, for risikoen for smitte er ikke kun lokal. Det fortæller landslæge Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.
- Syfilis var stort set væk i Grønland for nogle år siden. Men den har været et voksende problem de seneste syv år. Det gælder i alle dele af landet, siger han.
Syfilis kan smitte ved ubeskyttet sex og giver sig til kende i form af sår eller udslæt på kroppen, der ikke gør ondt og ikke vil hele.
Men hvis ikke sygdommen bliver behandlet, kan det blandt andet gå ud over nervesystemet.
Der blev i 2020 fundet 140 tilfælde af syfilis i Grønland. Dengang udgjorde gruppen af 15-24-årige 47 procent af de smittede.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.