Stephan Andersen kan nu fokusere 100 procent på forårspremieren mod FC København på mandag.
Københavns Politi har nemlig droppet at rejse tiltalte mod Brøndby-målmanden efter en episode 4. januar, hvor Stephan Andersen kom i klammeri med en mand, der viste sig at være politimand, foran et pizzeria i Gothersgade i København.
"Vi har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tiltale for vold ud fra de vidneforklaringer, der har været," siger politiadvokat Anders Dorph til sporten.dk.
Med mindre den forurettede klager til statsadvokaten slipper Stehphan Andersen altså for en sigtelse.
"Med mindre statsadvokaten mener, at vi har gjort forkert, så bliver der ikke nogen straf til Stephan," siger Dorph.