Demonstranternes vrede gik blandt andet ud over et busskur, da uroen fortsatte i Venezuelas hovedstad Caracas søndag.
Men det udviklede sig hurtigt til sammenstød mellem politi og demonstranter med både stenkast og tåregas.
Urolighederne begyndte for alvor med studenter-demonstrationer d. 12. februar, og lige siden har der været folk på gaderne for at vise deres protest mod præsident Nicolas Maduro.
Maduro forklarer selv, at demonstrationerne er arrangeret af den yderste højrefløj, der forsøger at vælte ham. Men ifølge talsmænd for studenterne har det intet på sig, og demonstranterne er almindelige, utilfredse middelklasse-venezuelanere, der er trætte af Maduros manglende evner til at bekæmpe fattigdom, inflation, mangel på mad og den stigende kriminalitet.
USA's vicepræsident Joe Biden kritiserede søndag Nicolas Maduro for situationens tilstand i Venezuela og for at bruge for voldsomme metoder istedet for diplomati og dialog over for demonstranterne.