Den heftigt udskældte akuttelefon 1813 får nu på ny en omgang i manegen.
I flere år oplevede mange borgere i hovedstadsområdet at vente i alt for lang tid, når de ringede ind for at søge hjælp i tilfælde af akut sygdom eller skader.
Det møder nu kritik af Statsrevisorerne, som er nedsat for at holde et vågent øje med ministerier, ministre og andet på baggrund af rapporter fra Rigsrevisionen.
- Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at akuttelefon 1813 i perioden 2014-2017 ikke har opfyldt målene for ventetider og kvalitet, lyder det.
Kritikken er rettet mod Region Hovedstaden.
Statsrevisorerne har en fast karakterskala for kritik, og kritikken af akuttelefonen er i den midterste del af skalaen.
Andelen af opkald, der blev besvaret inden for den fastsatte tid, har svinget meget i perioden, er vurderingen.
Akuttelefonen har løbende forsøgt at rette op på problemerne vedrørende mangel på sygeplejersker og dårlig bemanding i de mest travle perioder.
Særligt de to ting har haft betydning for, at målene ikke er indfriet.
Målsætningen for akuttelefonen er, at 90 procent skal have en medarbejder i røret, inden der er gået tre minutter. Desuden skal alle opkald være besvaret indenfor ti minutter.
Region Hovedstadens akuttelefon er den eneste indgang for borgerne til sundhedssystemet i tilfælde af akut sygdom eller skader, der ikke er livstruende.
Den modtager cirka 924.000 opkald per år, og udgifterne var sidste år cirka 172 millioner kroner.
Statsrevisorerne kritiserer desuden, at alle fem regioner ikke er mere ensrettet.
Regionerne har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at det ikke er muligt at sammenligne resultater på baggrund af økonomi, bemanding og andet.
Dermed er der et uudnyttet potentiale for, at de bedste kan lære fra sig, så borgerne oplever bedre service, når de har brug for hjælp.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har nu tre måneder til at svare på kritikken.
/ritzau/