Joseph Stalins datter er død.
Svetlana Alliluyeva, der levede under navnet Lana Peters, flygtede i 1967 til USA fra kommunisterne, hvilket var en stor propagandasejr for amerikanerne.
Selv var hun dog altid irriteret over at blive sat i forbindelse med sin far.
"Folk siger 'Stalins datter, Stalins datter,' hvilket betyder, at jeg tilsyneladende skal gå rundt med en riffel og skyde amerikanere," har hun ifølge BBC tidligere sagt.
"Eller de siger 'Nej, hun kom her. Hun er en amerikansk borger', hvilket betyder, at jeg er en bombe mod de andre," sagde Lana Peters, der nægter at være hverken militant kommunist eller pro-amerikansk propagandafigur.
"Nej, jeg er ingen af delene. Jeg er et sted imidten. Det sted i midten, som de ikke kan forstå," sagde hun.
Lana Peters blev 85 år.
Kilde: BBC