Først skød den endnu ikke identificeret gerningsmand en mandlig politibetjent, som havde trukket ham til side i et lyskryds i forbindelse med et rutinetjek for våben.
Herefter flygtede pistolmanden til fods hen til et nærliggende drivhus, hvor han skiftede tøj. Derefter gik han ud på en nærliggende parkeringsplads og dræbe sig selv med den samme pistol.
Sådan forløb gårsdagens skoleskyderi på det amerikanske universitet Virginia Tech, som i alt endte med at koste to mennesker livet.
Hvad motivet var bag disse voldsomme handlinger, forsøger amerikanske politi nu at finde ud af. Det skriver The New York Times.
"Motivet er den grundlæggende del af undersøgelsen på nuværende tidspunkt," fortæller Corinne Geller, talsperson for Virginia State Police, der undersøger sagen, til avisen.
Det er kommet frem, at den 39-årige dræbte politimand hed Deriek W. Crouse, og at han arbejdede som vagt på universitetet. Han var desuden krigsveteran og far til fem.
Torsdagens dobbelte drab på universitet i det vestlige Virginia var en skræmmende påmindelse om skoleskyderiet sammen sted den 16. april 2007. Her skød og dræbte en studerende, Seung-Hui Cho, 32 mennesker, hvorefter han skød sig selv.
Kilde: The New York Times