Der er nemlig slet ikke udskrevet nogen bøder for at bryde de nye regler, der blandt andet tyder, at man ikke må køre igennem Nørrebros Runddel. Og politiet vil heller ikke udskrive nogen, før Københavns Kommune har fået styr på skiltningen.
Det forklarer vagthavende ved Københavns Færdselspoliti, Jesper Olesen, til nyhedsbureauet Newspaq:
"Jeg tror, at vi begynder om 14 dages tid. Men vi venter lige på, at de bliver færdige med arbejdet derude, for der var så mange mangler med skiltningen og vejafmærkningen fra kommunens side, at vi simpelthen ikke mente, vi kunne være bekendt at sige til folk, at de skulle overholde reglerne," siger han.
Det er meningen, at de nye regler skal lede den gennemkørende trafik væk fra Nørrebrogade, der ellers er hårdt trafikeret, for at give mere plads til cyklister og byliv. Men det er altså først om 14 dage, at bilisterne skal være bange for en bøde, hvis de alligevel kører et smut igennem gaden.
-Newspaq