Entreprenørerne får ikke længere frit slag ved licitationer. 53 danske kommuner har indført såkaldt kædeansvar.
Byggefirmaer får stadig sværere ved at skaffe sig kommunale byggeopgaver og bagefter underbetale de ansatte. Nu er det hovedparten af de danske kommuner, der ved licitationer stiller krav til løn- og ansættelsesvilkår.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri, skriver Fagbladet 3F.
53 danske kommuner har indført det såkaldte kædeansvar. Dermed forpligtes hovedentreprenørerne til, at også deres underleverandører lever op til overenskomster og andre krav.
Dansk Byggeri ville helst være fri for kædeansvar, men affinder sig med situationen. Organisationen har endda kåret Holstebro som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, selv om Holstebro har indført kædeansvar.
Dansk Byggeri har undersøgt kommunerne på 29 punkter, herunder hvor lang tid det tager at behandle byggesager.
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri erkender, at kædeansvar udbredes mere og mere. I dag er kun 26 kommuner uden den slags regler, hovedsagelig de mindre kommuner. I fjor var der 38.
29 kommuner har indført et skrapt kædeansvar med økonomisk hæftelse. Det betyder for eksempel, at kommunen i første omgang tilbageholder en del af betalingen, sådan at der er midler, hvis det senere opdages, at de ansatte har penge til gode.
24 kommuner har kædeansvar uden hæftelse. 17 overvejer at indføre kædeansvar.
Kommunalforsker Roger Buch vurderer, at kommunerne har fundet ud af, at det kan være en god forretning at indføre kædeansvar. Hvis de entrerer med "ordentlige" firmaer, så er der større sikkerhed for, at de afregner moms, skat og andre betalinger til det offentlige.