Der er ikke for lønnens skyld, at man skal gå efter en ministerpost. Så kan det langt bedre betale sig at blive spindoktor.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) spindoktor, får mere i løn og pension end Bertel Haarder, der ellers er den øverste politiske chef for flere tusinde ansatte i Undervisningsministeriet.
Det viser en aktindsigt i de særlige rådgiveres løn, som B.T. har gennemgået.
Undervisningsministerens løn løber op i 1,16 millioner kroner, mens statsministerens spindoktor - Søs Marie Serup - får 1,26 millioner.
Også vicestatsminister Lene Espersens (K) spindoktor bliver godt betalt. Morten Langager får blot omkring 30.000 mindre end Bertel Haarder.