De danske spillefugle tror, at den franske præsidentkandidat Marine Le Pen følger i Donald Trump og brexit-kampagnens fodspor og tager fusen på meningsmålingerne med en valgsejr søndag aften.
Faktisk er deres tro på overraskelsen endnu større end ved de to foregående valg.
Ifølge Danske Spil har tre ud af fire sat spareskillingerne på Le Pen. Det er mere end både de to ud af tre, der spillede på Trump, og tre ud af fem, der spillede på brexit.
Samme tendens ses i Storbritannien ifølge odds-siden Oddschecker.
Ligesom ved de to tidligere valg trodser spillerne målingerne, der i større eller mindre grad indikerede en sejr til Hillary Clinton eller den britiske "remain"-kampagne.
Denne gang har Le Pens modstander, Emmanuel Macron, haft en stabil føring på omkring 20 procentpoint i målingerne.
Martin Vinæs Larsen, der er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, har af flere grunde mere tillid til de franske målinger.
I første runde var de ifølge forskeren i gennemsnit et halvt procentpoint fra resultatet. Derudover peger han på, at Macrons føring er flere gange større, end forskellen ved de to foregående valg nogensinde var.
Oven i det er de franske målingers værste fejlskud hidtil set på omkring otte procentpoint.
- Der skal ske noget langt ud over det sædvanlige, siger han.
Marine Le Pens spinkle håb, ligger i en kombination af to effekter, mener Martin Vinæs Larsen.
- Målingerne kan overvurdere, hvor mange der vil møde op. Mellem 20 og 40 procent af de vælgere, der i første runde stemte på en af de andre store kandidater, har sagt, at de ikke vil stemme igen, siger han.
- Hvis det tal i virkeligheden er mellem 60 og 80 procent, så begynder Macron at være i problemer. Hans store forspring kommer af, at de stemmer på ham.
Dernæst skal der være nogle "generte" vælgere, der ikke tør indrømme, at de har intentioner om at stemme på Marine Le Pen og hendes parti, Front National.
- Vi så ikke den effekt i første runde. Men måske nogle af de vælgere, der har stemt på Fillon (den republikanske kandidat, red.), og som skal stemme Front National for første gang, har det dårligt med det, siger Martin Vinæs Larsen.
/ritzau/