Det skete efter en 32-29 sejr over favoritterne fra Tyskland, der ellers var foran 13-12 ved pausen.
Spanien leverede dog en forrygende slutspurt og spillede sig frem til sin første finale ved et officielt mesterskab. Grit Jurack og co. må derimod nøjes med bronzekampen, som det også var tilfældet ved VM i 2007 og EM i 2006.
I finalen søndag møder spanierne enten Norge eller Rusland.
I mellemrunden besejrede Danmark de spanske finalister med 26-23.