Sommerferie aflyst for 3.600
Der er især tale om flygtninge, der af gode grunde ikke kan få udstedt et pas af deres hjemland. I de tilfælde får de i stedet et pas af Danmark. Foto: www.colourbox.com
Kæmpestor sagspukkel hos Udlændingeservice betyder, at udstedningen af pas til dem må vente til den anden side af sommerferien.

Sommerferien er aflyst for 3.600 udlændinge, der lige nu må vente på at få et danske pas.

Det skriver Berlingske.dk på baggrund af en artikel på Udlændingeservice' hjemmeside nyidanmark.dk.

En kæmpestor sagspukkel hos Udlændingeservice betyder nemlig, at udstedningen af pas til dem må vente til den anden side af sommerferien.

"Allerede i april har vi sat ind med ansættelse af vikarbistand og i maj og juni har vi mere end fordoblet antallet af medarbejdere på området for at afvikle sagspuklen forud for sommerferien," siger kontorchef for Pas- og forlængelseskontoret, Merethe Nord Philip til nyidanmark.dk

Der er især tale om flygtninge, der af gode grunde ikke kan få udstedt et pas af deres hjemland. I de tilfælde får de i stedet et pas af Danmark.

"Er den normale sagsbehandlingstid overskredet, vurderer vi fra sag til sag, om sagen bør fremskyndes på grund af planlagte udenlandsrejser, og vi gør alt, hvad vi kan, for at dette skal lykkes," siger Merete Nord Philip til nyidanmark.dk.