De er en brandfælde, hvis vi bliver angrebet.
Så hård er dommen over Forsvarets mest brugte køretøjer M113 og Piranha fra Forsvarets egne eksperter.
De krævede allerede for to år siden, at de pansrede mandskabsvogne bliver udstyret med brandslukningsudstyr - men det er ikke sket endnu.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet er det formentlig Forsvarets store underskud sidste år, der er årsagen til, at udstyret ikke er blevet installeret.
Forsvarets egne eksperter fra Hærens Kampskole kræver, at mandskabsvognene udstyres med de såkaldte brandundertrykkelses-anlæg.
Anlæggene kan sænke temperaturen i kampvogne fra 860 grader til 55 grader, hvis den bliver ramt af en granat eller vejsidebombe. Det kan give soldaterne livsvigtige sekunder til at komme ud uden at blive forbrændt.