Glem alt om, at kalenderen viser september og dermed efterår med regn, blæst og kulde.
For som det ser ud nu, kommer sommeren til at strække sig ind i efteråret. Det skriver TV 2 Vejret.
Allerede i weekenden vil den seneste tid med lave temperaturer blive afløst af sol og varme.
Først skal vi lige have overstået fredagens temperaturer på op til 15 grader. Her er der dog er gode chancer for sol, der kan betyde, at temperaturen lørdag stiger til 15-16 grader - i Sønderjylland måske op til 17 grader.
Herefter vil sommerlig varme for alvor komme i løbet af søndag.
Selve søndag starter og slutter muligvis med diset vejr, men ifølge TV 2 Vejret vil søndagen overordnet byde på flot og solrigt vejr, hvilket vil få temperaturen i hele landet til at ligge på mellem 17 og 19 grader.
De efterårshøje temperaturer ser ud til at bliver en længerevarende affære.
Efter en sommer, som mest af alt udmærkede sig ved at være utroligt regnfuld, ser det nu ud til, at vejrguderne tager revanche til langt ind i næste uge - og muligvis helt ind i starten af oktober.
Prognoserne byder således overvejende på solrigt og for årstiden varmt vejr. Og med andre ord er der i den grad udsigt til en såkaldt 'Indian Summer'.
Kilde: TV 2 Vejret