Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Den danske måltidskultur skal op til debat. Derfor har fødevareminister Dan Jørgensen nedsat en helt ny måltidstænketank, der skal lave forslag til, hvordan man kan gøre madkulturen i Danmark stærkere, end den er i dag.
Formanden for den nye Måltidstænketank er adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, som ser frem til arbejdet.
-Jeg er både glad og stolt over at være blevet bedt om at være formand for den nye måltidstænketank. Tænketanken falder godt i tråd med mit daglige arbejde i Landbrug & Fødevarer, og jeg er sikker på, jeg både kan trække på min viden herfra og fra min personlige interesse for, hvad og hvordan vi spiser, siger Søren Gade og fortsætter:
-Danmark er et land med ufatteligt mange gode råvarer og en god måltidskultur, men alligevel er der langsomt ved at ske forandringer i den måde, vi spiser på. Det er helt naturligt, når et samfund udvikler sig, men derfor er det ofte en god ide at gøre sig forandringerne bevidst. For hvordan vil vi gerne have, vores måltidskultur skal være? Hvad er vigtigt for at skabe den største madglade og folkesundhed hos danskerne? Det er det vi skal forsøge at sætte fokus på.
Måltidstænketanken en hurtigtarbejdende tænketank, der allerede i foråret 2015 skal komme med anbefalinger til ministeren. Den består af 20 medlemmer fra hele spektret i fødevaresektoren med både kokke, eksperter og repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer.
Tænketankens mål er at:
Vi er flere der spiser sammen, og vi spiser flere måltider sammen.
Vi er flere der kan lave mad.
Vi er blevet mere modige og mere villige til at prøve noget nyt.
Vi laver oftere vores egen mad.
"Kvalitet" spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.
Søren Gade ser frem til at levere hurtige resultater med Måltidstænketanken.
-Det bliver et både spændende og udfordrende arbejde, at stå i spidsen for en gruppe meget enagerede madprofessionelle, der indenfor en kort periode skal komme til et konkret resultat. Men jeg er sikker på det, det nok skal lykkes. Alle i tænketanken har deres spidskompetence, og tilsammen repræsenterer vi virkelig meget viden, og det er tænketankens styrke, siger Søren Gade.
Se mere om Måltidstænketanken på www.fvm.dk
Adm. direktør Søren Gade gennem pressekonsulent Marie Grabow Westergaard, tlf. 30178871, mgw@lf.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.