Det blev en helt fantastisk fodboldopvisning, da Brøndby IF lørdag ydmygede SønderjyskE på hjemmebanen i Haderslev.
Med tre mål af Jan Kristiansen og et overlegent mål af Peter Madsen i slutminutterne var hjemmeholdet prisgivet.
Allerede efter syv minutter var den gal foran SønderjyskE's mål, da Jacob Stolberg blev noteret for selvmål, og sendte gæsterne fra den københavnske vestegn i front på Haderslev Fodboldstadion.
Fem minutter før pausefløjt øgede Jan Kristiansen føringen for Brøndby.
Det blev ikke bedre for hjemmeholdet i anden halvleg, hvor Michael Krohn-Dehli allerede efter fem minutter gjorde det til 3-0 for gæsterne.
Med 20 minutter tilbage var det igen Jan Kristiansen, der var på pletten og sendte bolden i nettet til 4-0, inden han kort før tid gjorde det til 5-0.
Fodboldfesten blev afsluttet med en perle af Peter Madsen.