Hvis man skal problemet med for højt fravær i folkeskolen til livs, kræver det dialog og samarbejde frem for sanktioner.
Det mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, i kølvandet på en analyse, Politiken har lavet på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet. Den viser, at eleverne på hver anden folkeskole har mellem to og fem ugers fravær på et år.
- Det kræver en stabil indsats og et tæt samarbejde mellem skole, forældre og socialforvaltning især i forhold til de ældre elever, siger hun.
Samtidig peger Majbrit Berlau på vigtigheden af en skoleledelse, der tør at italesætte pjækkeriet.
- Det betyder rigtig meget, hvordan skoleledelsen strukturerer det sociale spor på skolen. Det er også afgørende, at der ikke er nogen berøringsangst fra skolens side, og at den tør at tage fat i forældrene, når der er noget, siger hun.
- Der kan være en vis berøringsangst omkring privatlivets sfære. Nogle mener, det er en sfære, man skal blive ude af. Men det hjælper bare ikke barnet, tilføjer Majbrit Berlau.
Ifølge lovgivningen kan de sociale myndigheder - hvis kommunen mener, at forældrene ikke lever op til deres forældreansvar og ikke forhindrer deres barns ulovlige skolefravær - i visse sager udstede et såkaldt forældrepålæg. Det betyder, at myndighederne kan trække forældrene i sociale ydelser.
I Lolland Kommune, hvor fraværstallet var godt 16 dage i snit sidste skoleår, og hvor mange forældre er socialt udsatte, overvejer man at gøre brug af forældrepålægget.
Det er dog ifølge Majbrit Berlau en forkert vej at gå.
- Vi har meget få gode erfaringer med forældrepålægget, fordi det ikke motiverer til samarbejde. Tværtimod, siger hun.
Majbrit Berlau bakkes op af foreningen Skole og Forældre.
- Det gør samarbejdet svært, når nogle har et magtmiddel, som andre ikke har. Samtidig hjælper det ikke barnet, at kommunen rammer forældrene på pengepungen, siger formand Mette With Hagensen.
/ritzau/