Det er bekymrende, at et karakterkrav til gymnasierne på 4 hovedsageligt vil ramme unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det mener Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.
Reaktionen kommer, efter at en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har vist, at 27 procent af de indvandrere og efterkommere, der bliver studenter, ikke har et gennemsnit på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen, når de begynder i gymnasiet.
- Det er alvorligt. Når vi har lavet en folkeskolereform, er det jo netop, fordi vi vil have, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, uanset social baggrund. Og netop de ting vil vi også gerne køre videre i gymnasiet, siger Annette Lind til Ritzau.
Under forhandlingerne om gymnasiereformen, der brød sammen sidste forår, argumenterede Socialdemokraterne for et adgangskrav på 02.
- Man skal selvfølgelig vide noget for at komme på gymnasiet, men der skal også være et rimeligt krav, siger Annette Lind om et karakterkrav på 02 i snit.
Marie Krarup, der er gymnasieordfører i Dansk Folkeparti, afviser, at det skader integrationen at lukke døren til gymnasiet for dem, der ikke har et 4-tal.
- Det er noget pjat og en falsk sammenhæng. Vi skal behandle eleverne ens, uanset etnicitet. Hvorfor skal det være en katastrofe, at man ikke kan komme i gymnasiet. Der vil jo være andre muligheder, siger Marie Krarup til Politiken.
S-ordføreren ser dog anderledes på netop det.
- Vi bliver nødt til at behandle børn forskelligt for at behandle dem ens, siger hun.
- Og så bliver vi nødt til at kigge på, hvordan man kan undgå, at der er en gruppe af elever, der ikke kommer på gymnasiet.
Fra AE lyder opfordringen fra chefanalytiker Mie Dalskov Pihl, at politikerne i forligskredsen bag gymnasiereformen tænker konsekvenserne godt igennem, før man beslutter at indføre et adgangskrav på 4.
- Vi er meget overraskede over det her. Et adgangskrav på 4 vil slå meget skævt igennem i forhold til, hvem der vil blive ramt. Man rammer indvandrere og efterkommere mere end tre en halv gange hårdere end danske unge, siger Mie Dalskov Pihl til Politiken.
/ritzau/