Snoop Doggs nye album er den mest potente dosis Snoop Dogg nogensinde. Sådan lyder det ifølge Soundvenue i en pressemeddelelse fra rapperen selv.
Albummet 'Malice N Wonderland', som udkommer den 7. december, er blevet præget af en lang række kunstnere som blandt andre Dr. Dre, Trincky og Pharell Williams. De har ikke bare været en del af produktionen, men har også hjulpet med at mixe. Albummet bliver det 10. studiealbum fra amerikaneren.
Det er ellers ikke mere end et års tid siden, at Cordazar Calvin Broadus, hvilket er Snoops rigtige navn, sendte albummet 'Ego Trippin' på gaden. Det fik lunkne anmeldelser.
Trods det kan rapperen bryste sig af, at han på verdensplan har solgt mere end 30 millioner album.