Hip hop rapper Snoop Dogg er desperat efter at vende tilbage til England, så han kan medvirke i en populær engelsk soap opera.
Rapperen er blevet nægtet adgang til landet, efter han som følge af et slagsmål blev arresteret i Londons Heathrow lufthavn i 2006.
Nu har store stjerner som David Beckham og Sir Paul McCartney taget sagen i egen hånd og kæmper for at få forbuddet mod indrejse i England droppet. Det skriver engelske The Sun.
Grunden til Snoops iver efter at vende tilbage til England skyldes, at han har fået tilbudt at medvirke som gæstestjerne i soap operaen 'Coronation Street', som er en af rapperens favoritserier i tv.
"Når jeg er i England, elsker jeg at spise indisk mad og chille på mit hotelværelse og se 'Coronation Street'. Jeg har medvirket som gæstestjerne i amerikanske serier. Hvis 'Coronation Street' vil have mig til at lave en kort optræden, er jeg frisk," siger Snoop Dogg.