Snoop Dogg har afsløret, at han har meldt sig ind i 'Nation of Islam'. Dermed bekræfter han, at han har konverteret til islam, skriver bbc.co.uk.
På foreningens årlige forsamling i Chicago søndag deltog den populære rapper. Dogg mener, at han et eller andet sted altid har været en del af 'The Nation', idet han har rappet om fred og støttet fredsbevægelsen, siden han begyndte at lave musik.
"Det handler om den måde, jeg lever på, og jeg lever, som jeg bør i forhold til at gøre det rigtige og repræsentere det rigtige. Det er derfor, jeg er her i dag," fortalte Snoop Dogg om sit fremmøde søndag.
'Nation of Islam' er en forening af afroamerikanere, som mener, at sorte amerikanere har deres åndelige hjemsted i islam.