En bornholmsk bilist har formentlig siddet med tilbageholdt åndedræt i nogle sekunder i går, mens en modkørende sneplov i fuld fart kom buldrende.
Bilisten kom kørende på den snedækkede hovedlandevej mellem Rønne og Nexø tirsdag ved 14-tiden, da en lastbil med påmonteret spidsplov pludselig kom imod ham.
Sneploven kom så tæt på personbilen, at is og sne i store mængder blev kastet ind over den forskrækkede bilist, der bagefter kunne konstatere, at bilens kofanger og frontskørt var blevet trykket ind og næsten revet af. Det skriver bornholm.nu.
Lastbilen efterlyses nu af hensyn til forsikringen, oplyser Bornholms Politi.