- Der kan blive problemer på grund af snefygning. Men vi arbejder på højtryk for, at vejene skal være klar til mandag morgen, siger Kenni Bøgh Lund fra Vejdirektoratets trafikinformationscenter.
Vejdirektoratet har ansvaret for motorveje og andre af statens strækninger.
- Vi råder folk til at køre hjemmefra i god tid. Det gælder om at holde sig orienteret om situationen og køre efter forholdene, siger Kenni Bøgh Lund.